Vi afholdte igen prøvetræning, og mange gode gymnaster kom.
Vi startede i september med at have en springdag i Køge springcenter, fed måde at starte sæsonen på.
Det var også året for en ny træningsdragt. Vi designede selv en Adidas dragt.
I november holdt vi springcup, vi skulle igen tjene penge til vores næste tur.
Vi tog på Gunslevholm i november og lærte mange nye spring.
I januar ville vi prøve et nyt springcenter og tog på Gørlev Idrætsefterskole, hyggelig tur.
I februar var vi med til Vallensbæk opvisningen, som de leverede så flot. Nu er Soljump et hold flere snakker om og roser på tilskuerrækkerne.
I marts deltog vi igen i Roskilde opvisningen, denne gang i forlængelse af Soljump mini. Det er vores mening at de 2 hold skal bakke hinanden op til opvisninger.
I april var vi både til vores lokalopvisning og til Solkysten. Til begge opvisninger stod vi med tombola og Kim Albertes far stod og tog billeder af holdene.
I juli rejste holdet igen, denne gang til Festival del Sole i Italien, fed tur, som der også kan læses om på siden.
Trænerne for denne sæson var Christian, Camilla, Joan, Karina, Dennis og Pia